Hos Judan Advokater er vi eksperter i sager om bopælsret. Vi står klar til at rådgive jer, hvis I ikke kan blive enige om, hvem der skal være bopælsforælder og samværsforælder. Har du brug for hjælp til at ændre bopælsretten, er vi også klar til at se på din sag.
Vi er altid klar til en uforpligtende snak om, hvordan vi bedst kan hjælpe dig med din sag. Du kan derfor roligt ringe til os på telefon, eller udfylde kontaktformularen her på siden. Inden vi starter en ny sag, arrangerer vi et personligt møde med dig, så du bedre kan lære os at kende.
Indholdsfortegnelse
BLIV KONTAKTET
Udfyld formularen og bliv kontaktet af en af vores advokater
Ring til os på tlf.: 70 60 30 95
Sådan søger du om bopælsret
Det er op til jer, som forældre, at blive enige om, hvem der skal have bopælsretten over jeres barn. Hvis I kan blive enige om hvem der skal være bopælsforælder, er det ikke nødvendigt at involvere Familieretshuset. Vi anbefaler dog at I laver en skriftlig aftale, hvoraf det fremgår at begge forældre er enige i beslutningen.
Kan I ikke blive enige om, hvor børnene skal have bopæl, kan sagen sendes til Familieretshuset. Er I gået fra hinanden, bør du kende dine rettigheder før du flytter fra bopælen uden børnene. Dette kan nemlig få betydningen for dine muligheder for at blive bopælsforældre. Har du brug for rådgivning om dine rettigheder, står vi til rådighed.
Ændring af bopælsret
Når først den ene forælder har fået bopælsretten er det svært at ændre på. Derfor bør du vente med at flytte, før der er indgået en aftale om børnenes bopæl. Den anden forælder får automatisk bopælsretten, hvis du flytter uden børnene.
Har du brug for rådgivning til, hvordan du kan flytte uden at miste retten til at blive bopælsforælder? Eller har du brug for hjælp til at opnå bopælsretten? Så tøv ikke med at kontakte os, sammen ser vi på dine muligheder for bopælsret.
Bopælsret for flere børn
Hvis I har flere børn, behøver det ikke være den samme forældre, som er bopælsforælder for alle børn. Det er op til jer at finde en løsning, der fungerer for jeres børn. Har I svært ved at nå til enighed, kan du anmode om at få bragt sagen for Familieretshuset.
Grundlag for bopælsret
Som udgangspunkt er det op til jer som forældre at aftale, hvem barnet fremover skal have bopæl hos og hvordan samværsordningen bedst udformes. Men hvis I ikke når til enighed, kan I rette henvendelse til Statsforvaltningen, hvor der i de fleste tilfælde vil afholdes et vejledningsmøde.
Statsforvaltningen vil træffe en afgørelse, hvis der opnås enighed om en bopæls-/samværsordning. Hvis der ikke kan findes en løsning hos Statsforvaltningen, vil sagen sendes til retten i den retskreds hvor barnet har bopæl.
Varslingspligt ved flytning
Hvis barnets eller en forældres bopæl ændrer sig, påhviler det den pågældende forælder at gøre den anden forælder opmærksom derpå, uanset om der er eller ikke er fælles forældremyndighed over barnet. Dette skal ske senest 6 uger inden flytningen, og gerne gøres skriftligt, så der kan føres bevis for at det er sket rettidigt.
Økonomi
I 2022 er der kommet nye regler for børne- og ungeydelser. Har I fælles forældremyndighed, deles ydelsen ligeligt imellem jer, beløbet reguleres individuelt efter indkomst. Derfor bestemmes det udbetalte beløb alene af din indkomst. Den anden forældres økonomi har ingen indflydelse, på det beløb du kan få udbetalt. Vær opmærksom på, at de nye regler ikke gælder, hvis I er flyttet fra hinanden før den 19. oktober 2021. Har du fuld forældremyndighed, får du fortsat hele børne- og ungeydelsen.
Bor barnet minimum 9 ud af 14 dage hos den ene forældre, kan denne forældre få udbetalt hele børne- eller ungeydelsen. Det har ikke betydning om man har bopælsretten over barnet, men ordningen skal kunne dokumenteres med en underskreven samværsordning af Familieretshuset. I skal selv oplyse om ændringerne på Borger.dk.
Som bopælsforældre har man i nogle tilfælde have flere udgifter til jeres barn. Er det tilfælde kan der søges om børnebidrag. Børnebidrag betales af den anden forælder, og størrelsen afhænger hovedsageligt af den betalende forældres indtægt. Har barnet selv en betydelig indtægt, kan dette indgå i vurderingen. Normalbidraget betales månedligt og består af et grundbeløb og et tillæg.
Det betyder bopælsret
Hvis I beslutter at gå fra hinanden, at blive separeret eller skilt, skal der tages stilling til, hvem barnet skal have bopæl hos. Den forælder, hvor barnet får sin folkeregisteradresse, tilegnes som bopælsforælder. Jeres barn har dog ret til begge sine forældre, hvorfor der også bør aftales en samværsordning, I alle kan samarbejde om.
Det har ikke betydning om du er far eller mor til barnet, for om du tildeles bopælsretten. Har du fuld forældremyndighed bestemmer du alene, hvem der skal have bopælsretten over barnet. Hvis I har fælles forældremyndighed er det en fælles beslutning I skal tage.
Har du brug for rådgivning om bopælsret? Tag en uforpligtende snak med os, og hør mere om hvordan vi kan hjælpe dig.
Rettigheder for bopælsforældre
Er du bopælsforælder til barnet, har du en række rettigheder, som den anden forælder ikke er del i. Som bopælsforælder har du bopælsretten over barnet. Det betyder, at du bestemmer hvor barnet skal bo. Derfor kan du flytte med barnet, inden for landets grænser. Du skal dog stadig informere den anden forælder om flytningen minimum seks uger før.
Som bopælsforælder vil barnet som regel opholde sig mest hos dig, hvilket gør dig berettiget til børnebidrag samt diverse offentlige ydelser til barnet.
Beslutninger, bopælsforælderen kan træffe egenhændigt
Har I fælles forældremyndighed er der en række beslutninger, I skal tage sammen. Men som bopælsforælder kan du selv beslutte ting, som vedrører barnets dagligdag. Herunder kan du se, hvilket beslutninger bopælsforælderen kan tage alene:
- Beslutninger vedrørende daginstitutionen
- Fritidsaktiviteter
- Flytning inden for landets grænser
- Psykolog
- Børnesagkyndig rådgivning
Delt bopæl
Det er muligt at dele bopælen for barnet, hvilket betyder, at I er fælles om alle overordnede beslutninger i forhold til jeres barns daglige liv. Ved delt bopæl kan den ene forælder derfor ikke alene tage beslutninger om de ovennævnte aktiviteter, som valg af daginstitution, flytning og fritidsaktiviteter.
For en deleordning er det ikke nødvendigt at I bor tæt på hinanden, og aftalen
er op til jeres egne betingelser. Delt bopæl skal besluttes i enighed mellem jer, enten mundtligt eller skriftligt. Ønsker den ene af jer at ændre ordningen til en bopæls- og samværsordning, skal I selv finde enighed i en sådan ordning. Har I svært ved at blive enige, kan I få hjælp i Familieretshuset.
Rettigheder for forældre uden bopælsret
Selvom du ikke har bopælsretten over jeres barn, har barnet stadig ret til samvær med dig. Derudover har du også en række rettigheder og mulighed for at tage nogle beslutninger om barnet alene, når barnet er hos dig.
Har bopælsforælderen varslet en flytning, som du er uenig i, og ønsker du eksempelvis at barnet nu skal bo hos dig, så kan du starte en bopælssag. Vi har flere års erfaringer med sager om bopælsret, og vi står klar til at hjælpe dig med din sag.
Læs mere om dine rettigheder som samværsforælder.
Uenigheder om bopælsret
Det er ikke en let beslutning at finde ud af, hvor barnet skal bo, og hvem der skal have bopælsretten. Processen kan også åbne for flere spørgsmål, for hvad det kommer til at betyde for bopælsforælderen og samværsforælderen. Når først den ene forælder har fået tildelt bopælsretten er det ikke ligetil at ændre igen.
Ønsker du at ændre jeres bopælsordning, og få tildelt bopælsretten? Eller har I svært ved at blive enige om, hvem der skal have bopælsretten? Så er vi klar til at se på sagen, vi har ekspertise i sager om forældremyndighed og bopælsret. I er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak, om hvordan vi kan løse jeres udfordringer.
Professionel hjælp til din sag
Har du brug for juridisk hjælp i forhold til bopælsret? Om du har problemer med at blive enig om en bopæls- og samværsordning med den anden forælder, ønsker at ændre bopælsretten eller blot har spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte os.
Hos Judan Advokater er vi eksperter i sager om børn og forældremyndighed, og vi rådgiver og hjælper ofte forælder om bopælsret. Ved at udfylde kontaktformularen her på siden, vil vi ringe dig op snarest efter for en uforpligtende samtale om din sag. Her kan vi også aftale et fysisk møde, for at se om vi skal hjælpe dig igennem sagen.
FAQ om bopælsret
Frem for en ordning, hvor den ene forælder bliver bopælsforælder og den anden samværsforælder, kan i delebarnets bopæl. Deler i bopælen skal I blive enige om alle aspekter i barnets daglige liv.
Bopælsforælderen er ofte den der står for udgifterne til barnet – herunder daginstitutioner, fritidsaktiviteter mv. Selvom I har fælles forældremyndighed, kan den forælder, der betaler for barnets udgifter, anmode om børnebidrag fra den anden forælder. Denne anmodning skal ske til Familieretshuset.
Om du er far, mor eller medforælder til barnet, har ikke betydning for, om dine rettigheder er anderledes end modpartens. Det, det er afgørende, er om du er registreret som bopælsforælder eller samværsforælder.
Som bopælsforælder kan du alene træffe beslutninger vedrørende;
- daginstitution
- fritidsaktiviteter
- psykolog
- børnesagkyndig rådgivning
Som samværsforælder behøver du ikke bopælsforælderens samtykke til beslutninger om;
- samvær
- fritidsaktiviteter under samvær
Skolevalg betragtes som en af de væsentligste beslutninger angående barnet, og disse skal forældre med fælles forældremyndighed være enige om. Skoleskift kan dermed ikke foregå uden begge forældres samtykke.